
Min dag starter med en iskaffe og mit nuværende strikkeprojekt – nemlig Cloud sweateren. Jeg er lige begyndt på det andet ærme, så den nærmer sig enden.
Jeg lytter ofte til podcast mens jeg strikker. I dag var det “ByLyd“, som fortæller om arkitektur i byen. Det interesserer mig meget, hvilket også afspejler mit valg af uddannelse som Urban Landskabsingeniør.
Herefter tager jeg normalt ud på Erhvervsakademiet, men i dag var vi i Hedensted, hvor vi er igang med et projekt om Bytorvet. I toget fik jeg strikket lidt videre.

Da jeg kom hjem fra Hedensted forberedte jeg mig til undervisningen i morgen. I dag læste jeg op til Projektstyring og lavede min 3D model af et selvvalgt byrum færdigt. Byrummet ligger på en ø i Fransk Polynesien, og vi ændrer og udvikler det løbende i undervisningen.

Herefter tog jeg på arbejde, hvor jeg gør rent ved en øjenlæge i Aarhus.
Efter en lang dag strikkede jeg mens jeg så “Kærlighed hvor kragerne vender”, hvor jeg kan koble hjernen helt fra og slappe af.

Tak for at i ville følge med i min dag.
Godnat:)
-Louise

Skriv et svar